Chaufføren kom så alligevel forholdsvis tidligt så vi drog afsted. Det tog 10 minutter at få taget pasfoto og videre til Impilo for at ordne dokumenter. Vi hilste på rigtig mange sagsbehandlere og sad i et rum og lige inde ved siden af var der 12 små baby basser under 1 år. Årh hold nu op de var søde men det rør en dybt ind i sjælen at alle de børn deler 3 ansatte damer og meget mere.
Uha vi er lykkelige for at Anna kommer fra en plejefamilie. Og at hun nu er hos os og får al den kærlighed og omsorg som et hvert barn fortjener.
Anna var noget skeptisk da vi sad der for det væltede ind med nye ansigter og ærligt så fatter jeg ikke, at vi skulle sidde lige der i den banegård. Anna holdt sig tæt til mor og mor lige så til Anna❤ Alle sagsbehandlerne havde holdt temadag el. Hvad det nu var og skulle ind til os og have pizza og salat sammen med os. Vi spiste hurtigt og hilste kort på damerne, far gik ind for at ordne alle dokumenterne og Anna og jeg gik udenfor på legepladsen og slog resten af tiden ihjel.
Peter var væk en halv time ca og vi kunne nu køre hjem og bare være.
Vi har hygget os med musik og dans og fået lækker aftensmad. Hjemmelavet burgere med pommes. Anna er vild med kød så en halv stor bøf fik hun klaret 😜


Ingen kommentarer:
Send en kommentar