torsdag den 26. september 2013

Nye billeder..

Mosters Sofia har tegnet vores lille famile.
De to nederste billeder er fra Zoo turen. 

Nedtælling..

Ja så tæller vi timer til afgang..
24 timer til vi sidder i flyveren og vi kan sgu snart ikke vente mere. 
Vi har overhovedet ikke pakket alle kufferterne endnu og det gør vi også først i morgen, for så kan vi bruge dagen på det. 
Vi slutter også dagen af med store bade dag, nu da vi skal rejse så langt! 

Vi håber det har været nogen lunde læsning for jer derhjemme som har fulgt os på bloggen. 
Denne rejse har været det vildeste og største vi nogen sinde har været på. 
Vi får den største gave med os hjem og det er helt ubeskriveligt. 
Vi har nydt hinanden her i Sydafrika men  det bliver så dejligt at få denne sidste omvældning overstået for Anna. Få hende hjem i vores lille hus og ikke nogen sinde skulle flytte hende til et nyt sted igen. Her i Sydafrika er de alle meget søde og venlige og vil frygtelig gerne holde Anna. DEN GÅR BARE IKKE! Anna er helt ny i at være barn i en familie og derfor har hun brug for, at det kun er mor og far der løfter hende op, kysser hende, bader, mader, skifter osv. For at hun på sigt ved, at vi er hendes primære omsorgspersoner. 
I hendes fortid har de primære været plejere, de var mange om, at give hende omsorg og opfylde behov. 
Vi har taget hende ud af hendes vante omgivelser og flyttet rundt med hende her i SA. 
Hun er et glad barn, hun er stærk og har et dejligt sind. Hun er fuld af liv og lige til at elske helt op til stjernerne. 
Hun ved at vi passer på hende nu og hun gør lige det hun skal, hun søger mor og far når hun bliver utryg.
Anna er så alligevel på vagt og bliver hurtigt forskrækket for høje lyde og lyde hun ikke ved hvad er og hvor kommer fra. 
Vi giver lyd fra os når vi er kommet hjem og har fundet hinanden. 
I får lige et par billeder med på vejen 
Vi ses hjemme i DK 









onsdag den 25. september 2013

Passet er i hus..

Så kom dagen hvor aller sidste formalitet blev overstået. 
Vi har nu fået lavet Annas pas så hun kan komme med os hjem på fredag. 
Uha det er lige om lidt og vi GLÆDER OS GØR VI!
Anna har været så tålmodig og var næsten ikke sur i bilen på vej til Pretoria, den DK ambassade.
Vi sang, legede med alverdens legetøj, spiste og drak lidt for at slå den lange køretur ihjel. 
På hjem turen var hun knap så glad, hun var træt og ville slet ikke overgive sig til en lille lur i bilen.
Da vi kom hjem var Kl over 16.00 så hun fik ikke sin eftermiddags lur- det ku' vi godt mærke. 
Vi fejrede afslutningen med chicken tikka marsala og dejlig kold hvidvin. Til dessert have kokken Vicktor lavet Appel cromble. 
Anna blev lagt i kassen Kl 18.30 og inden længe går vi sgu også til ro. 
En ting er helt sikkert vi kommer til, at savne varmen, rengøringen og ny vasket og strøget tøj. 
Al tiden er bare brugt på den lille skønne chokolade pige❤ 
Hun er det bedste der er hændt os. 
Skal lige nævne at faderen har klaret sin første tunge ble med bravour! Helt uden at sige noget, han listede bare af med datteren og kom stolt tilbage og meddelte succesen. 😜
I morgen er sidste hele dag og vi gider ikke lave en skid har vi bestemt os for. Al stress er ved, at være ude af kroppen nu, da vi ikke skal ordne flere dokumenter osv. 
Vi har haft dejlig ☀ vejr i dag, så Anna soppede i poolen, sikke en fornøjelse. 
Jeg drømmer om et stykke rugbrød med leverpostej og rødbede el. Spegepølse med remo og ristet løg og en kop dejlig alm. Kaffe! Vi har nu i næsten en mdr drukket nescafe.. 



Zoo

Vi tilbragte dagen igår sammen med fam. Poulsen i zoologisk have. Joburg zoo er kæmpe stort så vi tog bare en lille bid af den. 
Vi spiste lidt og så på alle de store dyr. 
Familien Poulsen inviterede os på dejlig middag og pigerne hyggede sig gevaldigt i hinandens selvskab. Det samme gjorde de voksne. 
Vi skal helt klart se dem igen hjemme i DK 😉
Anna har sovet dejligt i dag. Vi forsøger at holde os til rutinerne med sovetider så har hun det bedst. 
Vi var meget i tvivl om det var en god ide at tage ud til Poulsen familien men vi gjorde det alligevel. Vi er meget låst her på Janes Place, vi skal hentes hver gang vi skal noget. Vi kan ikke gå på egen hånd. Og vi trængte til det! 
Vi skal i dag til den aller sidste formalitet her i SA og det foregår i pretoria. Vi skal have lavet pas til Anna så vi fredag kan tage hende med os til DK. 
Vi bliver hentet og køreturen tager ca 45 min. Til en time i bil. Det tager vi i stiv arm for det er sidste gang 😜 om lidt flyver vi nemlig bare hjem✈ Nu glæder vi os😄
Vi skal i dag Skype med mormor og moster og det glæder vi os til- mor gør ihvertfald. 




mandag den 23. september 2013

Dokumenter..

I dag har vi været på Impilo for at klar gøre dokumenterne til Annas midlertidige pas. Vi skulle være blevet hentet Kl 11.00 og 5 i elleve sad vi alle klar og fik beskeden at chaufføren var 1 1/2 - 2 timer forsinket. EJ FOR BIIIP! Anna var taget op fra sin lur for at hun kunne være frisk til køretur, fotograf og let frokost hos Impilo. Nå der var ikke andet for at vi måtte bede det søde staf om lidt sandwich og ud i haven og lege bagefter. 
Chaufføren kom så alligevel forholdsvis tidligt så vi drog afsted. Det tog 10 minutter at få taget pasfoto og videre til Impilo for at ordne dokumenter. Vi hilste på rigtig mange sagsbehandlere og sad i et rum og lige inde ved siden af var der 12 små baby basser under 1 år. Årh hold nu op de var søde men det rør en dybt ind i sjælen at alle de børn deler 3 ansatte damer og meget mere. 
Uha vi er lykkelige for at Anna kommer fra en plejefamilie. Og at hun nu er hos os og får al den kærlighed og omsorg som et hvert barn fortjener. 
Anna var noget skeptisk da vi sad der for det væltede ind med nye ansigter og ærligt så fatter jeg ikke, at vi skulle sidde lige der i den banegård. Anna holdt sig tæt til mor og mor lige så til Anna❤ Alle sagsbehandlerne havde holdt temadag el. Hvad det nu var og skulle ind til os og have pizza og salat sammen med os. Vi spiste hurtigt og hilste kort på damerne, far gik ind for at ordne alle dokumenterne og Anna og jeg gik udenfor på legepladsen og slog resten af tiden ihjel. 
Peter var væk en halv time ca og vi kunne nu køre hjem og bare være. 
Vi har hygget os med musik og dans og fået lækker aftensmad. Hjemmelavet burgere med pommes. Anna er vild med kød så en halv stor bøf fik hun klaret 😜