24 timer til vi sidder i flyveren og vi kan sgu snart ikke vente mere.
Vi har overhovedet ikke pakket alle kufferterne endnu og det gør vi også først i morgen, for så kan vi bruge dagen på det.
Vi slutter også dagen af med store bade dag, nu da vi skal rejse så langt!
Vi håber det har været nogen lunde læsning for jer derhjemme som har fulgt os på bloggen.
Denne rejse har været det vildeste og største vi nogen sinde har været på.
Vi får den største gave med os hjem og det er helt ubeskriveligt.
Vi har nydt hinanden her i Sydafrika men det bliver så dejligt at få denne sidste omvældning overstået for Anna. Få hende hjem i vores lille hus og ikke nogen sinde skulle flytte hende til et nyt sted igen. Her i Sydafrika er de alle meget søde og venlige og vil frygtelig gerne holde Anna. DEN GÅR BARE IKKE! Anna er helt ny i at være barn i en familie og derfor har hun brug for, at det kun er mor og far der løfter hende op, kysser hende, bader, mader, skifter osv. For at hun på sigt ved, at vi er hendes primære omsorgspersoner.
I hendes fortid har de primære været plejere, de var mange om, at give hende omsorg og opfylde behov.
Vi har taget hende ud af hendes vante omgivelser og flyttet rundt med hende her i SA.
Hun er et glad barn, hun er stærk og har et dejligt sind. Hun er fuld af liv og lige til at elske helt op til stjernerne.
Hun ved at vi passer på hende nu og hun gør lige det hun skal, hun søger mor og far når hun bliver utryg.
Anna er så alligevel på vagt og bliver hurtigt forskrækket for høje lyde og lyde hun ikke ved hvad er og hvor kommer fra.
Vi giver lyd fra os når vi er kommet hjem og har fundet hinanden.
I får lige et par billeder med på vejen
Vi ses hjemme i DK



Ingen kommentarer:
Send en kommentar