Vores store dag..

Dagen igår var helt speciel og vi startede dagen stille og roligt inden vi ved middagstid blev kørt ud til vores sagsbehandler på deres kontor for, at spise en dejlig frokost sammen.

Vi havde taget en gave med til Naushina som tak for hendes dejlige måde at være på. Hun blev meget glad for gaven. Det var 2 armbånd og et sæt øreringe af DK design. 

Vi kørte sammen med Naushina i hendes bil til retten. Hun havde glemt at sætte en barnestol i bilen så hun gik ind for at hente en da mor her rigtig gerne ville have Anna sat fast. De går ikke så meget op i sikkerheden så da hun havde hentet stolen var der ingen sele at spænde stolen fast med! Nå vi håbede på det bedste og kom sikkert frem. 

Det var rigtig varm igår og vi svedte simpelthen så meget og Anna havde fået alt for varmt og for meget tøj på. 

Vi ventede lidt over en time i retten efter at vi havde skrevet div. Dokumenter under og endelig var det vores tur. Retten var kæmpe stor og med mange gange. Vi blev vist ind i et lille rum, hvor der sad en sort ung mand med langt afrohår. Vi kunne se der var varme i hans øjne og han spurgte ind til hvor gl. Anna var og om vi kendte det andet par-Lars og Julie der lige havde været inde før os. Vi sagde at det gjorde vi ikke hjemme fra men havde mødt dem her i SA og boede sammen med dem her på B&B . Dommeren spurgte os om ikke vi syntes det var dejligt for dem at de nu var blevet en familie og det svarede vi selvfølgelig ja til. Han sagde så at han havde fundet en masse ting i rapporten som han ikke syntes om! Så han kunne desværre ikke godkende vores sag! Jeg spurgte hvorfor og hvad der var galt? Han sad bare og rystede hovedet og svarede ikke rigtigt. Han sagde så i bliver nødt til at blive i Sa i et halvt år! Jeg rystede og blev rigtig urolig, jeg tog Anna ind til mig, græd og rejste mig og gik over til Naushina og sagde hvad mener han? Naushina så meget urolig ud og var selv ved at græde. Dommeren blev siddende og vi alle var nu oprejst og klar til at gå ud af døren, hvor til han sagde it is a joke!!! Naushina gispede og jeg græd endnu mere med Anna i armene. Peter spurgte ham om han var klar over at vi havde ventet 10 på denne lille pige og om han virkelig syntes det var en sjov joke? Han sagde ma'am i am sorry, han gav mig hånden og jeg ville bare ud derfra med mand og barn. Vi kom ud og jeg brød sammen, Naushina krammende os og sagde at dette var hun helt uforstående over for og havde aldrig været udsat for dette før. Dommeren var ny og det var første gang hun havde mødt ham. Hun havde talt i telefon med ham flere gange i løbet af dagen og han havde godkendt alt der. Dommeren kom ud til os på gangen og undskyldte endnu engang. Han trak denne joke alt alt for langt og vi fik et chok af den anden verden. Vi ventede nu på det endelige dokument med underskrift på at Anna nu er vores😃❤😂puha en oplevelse. Vi kom hjem drak en bajer og spiste chips. Anna var tydeligt mærket at alle de mennesker i retten. Op og ned af armene på os og frem og tilbage fra klapvogn. Ind pg ud sf biler osv. Anna ville ikke rigtig spise til aften og vi gik på værelset for at få ro omkring hende. Hun fik sin flaske lidt over seks og lagt i seng Kl 18.30. Hun sov igennem til i dag Kl 05.30 så dejligt. Mor og far kyssede og krammende lidt og smed os på sengen Kl 20.00/20.30 faldt vi i søvn og vågnede en time senere med tøj på! Vi børstede tænder og hoppede i kassen. Vi vågnede i dag med en vidunderlig følelse og ved at vi nu er os tre for altid❤💕